Katalonien!

Hvorfor er Katalonien anderledes? 

Så drager vi snart længere mod syd på for at rejse rundt i Spanien, se Gibraltar og op gennem Portugal for til sidst at ende i Catalonien igen sidst i maj inden vi sætter snuden mod Danmark for sommeren. 

Derfor må vi naturligvis lige gøre op hvad der er så særligt ved det Catalonske folk – hvis der da er noget særligt? 😉 

Vi har været i Spanien før blandt andet i Malaga og Mallorca(som trods det er en ø stadigvæk er spansk). 

Til dig, kære læser får du et kort resume over hvad vi har lært, set og hørt de sidste 3 mdr. 

Katalonien er lidt “fransk” forstået på den måde at de stædigt holder fast i at ville tale og skrive catalansk og ikke spansk som resten af landet. Det gør det ret besværligt for folk der besøger området, da catalansk er meget forskelligt fra spansk. Det kan for os udefra virke en smule snobbet at holde fast i det – lidt som hvis Bornholm pludselig besluttede at de KUN ville tale rigtig bornholmsk(som ingen jo forstår) og skrive som de udtaler det, uanset hvem de skulle kommunikere med. Det var næppe gået i Danmark. 

Det er ingen hemmelighed at Catalonien gerne vil løsrive sig fra Spanien og at de har en bedre økonomi end resten af landet. Men de ville nu nok næppe kunne klare sig i EU uden resten af Spanien. 

Ud over de taler catalansk, så taler de meget nødigt engelsk. Ikke fordi de ikke kan. Næh, de vil bare ikke. I stedet hæver de bare stemmen og råber til dig, som om at hvis de råber højere så forstår du pludseligt spansk 😀 Men egentligt er det lidt ærgerligt, for når de først kommer i gang, så taler de udemærket engelsk. 

Alt er synkroniseret så man kan kun se TV hvis man taler sproget. Det er for så vidt jo okay – vi er her ikke for at se tv, men det må være en medvirkende årsag til at de selv ikke er i kontakt med den engelske sprog. 

De kører overordentlig pænt bil! Her kan Danmark slet ikke være med. Ingen dytter, blinker eller råber af hinanden. Skal man ind til bageren smider man bare bilen, sætter katastrofeblinket til og går ind og køber brød… og alle andre venter da bare pænt bagved. I Danmark… puha… 

De vader ind foran hinanden på kryds og tværs når man går på gaden uden at det generer nogen. Det kræver lidt tilvænning, så man ikke pludseligt går op i måsen på den forangående. Det er ikke fordi de er uhøflige, det er bare sådan det er. Cyklisterne kører gerne på fortorvet og det sker uden bøder selvom politiet står lige ved siden af. Men igen så er det ikke til nogen gene at cyklisterne kører sådan… det er alle vant til. Alle går over for rødt – igen uden det giver anledning til problemer eller bøder. 

Ingen taler sammen. De råber til hinanden, også selvom de står lige ved siden af hinanden og uanset hvor de befinder sig. Om det er på gaden, butik eller i toget. 

I det hele taget er de ikke det åbne folkefærd som sydlændinge har ry for at være. De hilser ikke uopfordret på forbipasserende eller indleder en samtale. Selvom vi, høflige som vi er, smiler og hilser med både Hola og Bon Dia så kan de finde på at kigge lige igennem en´ uden at svare. Heldigvis er der dog også nogle der svarer, selvom de ser lidt undrende ud 😉 Så måske hilser man bare ikke på folk man ikke kender. Og da slet ikke smiler til dem man passerer på sin vej. 

Her er virkelig mange hunde som omgås hinanden uden nogen problemer. Ingen hundeslåskampe eller tegn på agressiv adfærd. Men… alle hundene gør i det uendelige i haver og på altanerne. På alle tider af døgnet uden nogen stopper det. Det må være fordi de har lært at ignorerer det. For nordiske ører kræver det nok mere end 3 mdr. tilvænning 😯  

Her er virkelig meget politi. Både på gaden, i togene og på alle stationerne. Om det skyldes tidligere terrorangreb i 2011 eller bare er naturligt her er vi lidt i tvivl om. Men politiet ser ikke ud til at dele ret mange bøder ud trods folks noget alternative parkeringsmetoder. Vi har sjældent set så mange forskellige måder at parkere sin bil på. Selvom det kunne jo have været rart hvis de havde været der da den spanske cykeltyv tog vores to cykler som endte med at koste os 5000 kr… 🙁 

Der er for det meste altid hjælp at hente på stationerne til køb af togbillet. En venlig “orange” mand står klar til at assistere dig 🙂 I det hele taget får deres togsystem og billetautomater et 12 tal!! DSB  – vi inviterer jer herned for at lære lidt;-) Det er nemt at købe en billet selvom man ikke taler sproget, det er hurtigt og billigt og de kører til tiden! 

 

Restauranterne… tja.. hvad kan vi dog sige om dem. Rigtig god mad, maden er meget billig og alle spiser ude. Åbningstiderne er derimod meget anderledes(set med danske øjne: tåbelige). De har åbent om formiddagen til ca 16-17 tiden. Så lukker de indtil kl. 20-21 tiden og har åbent til 22-23 tiden. Det passer på ingen måde med det nordiske fordøjelsessystem. Trods vi har været her nu i 3 mdr, har vi ikke vænnet os til det. Mad kl. 18 er nu engang bedst når man er nordboer. 

Det samme gælder for øvrigt tøjbutikker m.m. De lukker også på de tidspunkter – hvilke ikke kan skyldes varmen da alle har aircon. Det er nok nærmere ” det har vi altid gjort” synspunkt der ligger bag.

Vi har jo boet i Vilanova, men Sitges som kun er et togstop og 2 € væk er bestemt værd at besøge. Tarragona som tog 30 min med exprestoget og kostede 4.5 € var fantastisk smukt – mange gamle bygninger, slotte, tårne og skulpturer og et lille turistog som tager dig rundt i byen. Det lykkes os desværre aldrig at finde ud af hvor man stod på. Så da vi havde kæmpet os til toppen for at se slottet kom toget kørende forbi…….. 😀 

 

Så kort sagt: Det er bestemt et besøg værd og her er masser af ting at se. Der er også rig mulighed for at bade, spise, drikke og røre sig. Bare SMIL stort og hils på dem I møder. Husk at de helst ikke taler engelsk, men de kan godt! Hop op og fald ned på at de vil tale og skrive catalansk – det må de selv rode med. Google oversæt er jo heldigvis opfundet 😀 Husk et par gode ørepropper hvis du vil sove i fred for gøende hund og højt talende kvindfolk! 😉 De laver en god og billig cafe con leche og kender ikke til Cafe latte. Hvis du elsker hvidt brød og kager er du kommet til det rette sted! 

 

 

Næste udfordring er hurtig toget fra Barcelona til Madrid  – knapt 3 timer til 58 €. 

 

Kontakt

28115438

pia@reada.dk

Nyhedsbrev

Følg mig på Facebook

Følg min blog